Mine mærkesager
Politik og holdninger
    Økonomi
    Erhverv
    Landbrug
    Skoler
    Ældre

 

Landmand, stem personligt

Stem morten v

 


Normalt ligger det ikke til mig, at trække et enkelt erhverv frem. Men ingen regel uden undtagelse. Selv om jeg ikke er fra ”landet af” så er jeg venstremand og jeg føler mig personligt forpligtet, forpligtet til at sige NOK ER NOK! 

Landbruget får ofte skyld for at klage unødigt. I den seneste tid har det dog været helt på sin plads med klagesangen og desværre har kommunen en del af ansvaret!

VVM - behøver jeg skrive mere? Jeg er udmærket klar over, at kommunen ikke alene har ansvaret, men det fritager bestemt på ingen måde kommunen for ansvar.

Landmanden får slet og ret ikke deres godkendelser igennem inden for rimelighedens grænse. 

Som venstremand er jeg flov over, at vi ikke har klaret at løfte denne opgave. Flov fordi det bremser udviklingen og sætter den enkelte landmand i forlegenhed.

Hvad angår VVM redegørelserne er min dagorden helt klar, jeg vil til bunds i dette! Vi skal som kommune levere en anstændig sagsbehandling over for et stort og vigtigt erhverv i Rebild Kommune. Jeg vil være garant for at dette kommer på dagsordnen.

Grøn Vækst er på vej, jeg kan endnu ikke overskue hvilke opgaver kommunen skal løfte i den forbindelse. Men sikkert er det, at nye opgaver kommer til. Men en ting er klart, den lemfældige håndtering som er tilfældet med VVM redegørelserne skal vi ikke se igen.

Jeg vil arbejde målrettet for, at imødekomme landbrugets behov og give erhvervet den opmærksomhed som kræves, for at genskabe tilliden imellem landmand og Rebild Kommune.

 

Design degngrafisk.dk